Naturkanalen

- derude med Flemming Rune

DEN GRATIS INTERNETKANAL FOR NATUR- OG HAVEELSKERE

Hver måned bliver der lagt nye natur- eller haveprogrammer ud på Naturkanalen.

Det er "videns-tv" som i gamle dage, skrevet, redigeret og produceret af Flemming Rune, for at du kan blive klogere på naturen og alt det levende "derude".

Her får du viden om planter og dyr, om økologi og havebrug, om naturvidenskab og forskning, og om den naturarv vi mange steder er ved at miste.

KLIK på videoerne herunder, genoplev naturglæden og lær. Det er sjovt at blive klogere.

Januar 2015:

 

Mellem jul og nytår kom frosten til Danmark,

og sneen dækkede for en stund hele landet.

 

I Ulvedalene i Jægersborg Dyrehave nord for København boltrede flere hundrede voksne og børn sig med bobslæder og kælke i sneen - og imens blev Danmarks tykkeste egetræ målt.

 

Ulvedalsegen er de seneste par årtier vokset til over 11 meter i omkreds, men måske er det snart forbi.

 

Generelt er vi ikke gode i Danmark til at passe ordentligt på vore kæmpetræer, selv om de er en næsten uerstattelig del af vores naturarv.

 

Ulvedalsegen er ingen undtagelse.

 

Se med på den stemningsfulde optagelse fra Ulve-dalene.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

 

Januar 2015:

 

Det er blevet streng nattefrost, og landskaberne, skovene og haverne er dækket af sne.

 

Mange planter har det hårdt, men sneen er med til at beskytte dem og føre dem uskadte gennem vinteren.

 

I haven er jordbærplanterne frosset under sneen, og de står parat med alle den kommende sæsons blomsteranlæg, som skal give os jordbær til juni.

 

Selv om vinterfrosten sagtens kan ødelægge jordbær-planterne, har de også brug for lidt vinterkulde og korte dage - ellers får vi slet ingen jordbær.

 

Hør hvordan det fungerer, og hvorfor du skal være på vagt for "barfrost" i vintermånederne. Se med på optagelsen fra Flemming Runes have med vinter-akustik i den nyfaldne sne.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

Februar 2015:

 

Temperaturen balancerer lige omkring frysepunktet, og i skoven står mikroorganismer og svampe på spring for at nedbryde alt træ, der får lov at ligge.

 

Mange tror ikke, det giver udbytte at gå på svampe-tur i den snedækkede skov, men i Hareskovene nord for København er en gammel stak bøgekævler blevet et farverigt skue.

 

Kævlerne har ligget der i 4-5 år, og nu er deres ender beklædt med frugtlegemer fra utallige svampearter, der lever inden i veddet.

 

Her kan du lære nogle af de mest almindelige svampe på bøgebrænde at kende, og du kan opleve lidt af den utrolige mangfoldighed af arter, som fungerer i naturens kredsløb. - Se mere på www.svampe.dk.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

 

Marts 2015:

 

I marts måned sætter de første forårsblomster farve på haven.

 

I den gamle forhave har vintergæk, erantis og krokus spredt sig fra de løg og knolde, der blev lagt for flere årtier siden.

 

Med hjælp fra vinden og fra smådyr har planternes frø mangedoblet plantemængden, og især de "botaniske arter", dvs. de ikke- eller kun lidt forædlede sorter, har spiringsdygtige frø.

 

Vintergækker er en verden for sig med mange arter og sorter. Nogle har fyldte blomster, andre er store og iøjnefaldende. Og under jordoverfladen sætter vintergækkernes løg sideløg, så hele haven til sidst kan blive fyldt...

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

Marts 2015:

 

Den 20. marts 2015 var der solformørkelse over det nordlige Atlanterhav. I Danmark var over 80% af solen dækket af månens skygge klokken 11 om formiddagen, og i Hillerød kunne den akkurat ses.

 

Det kan være vanskeligt at forstå solsystemets enorme udstrækning, og en solformørkelse er en god anledning til at gå ad en planetsti, hvor alle størrelsesforholdene gøres 1 milliard gange mindre.

 

Følg med på turen fra solen til jorden og hør om solens varme og Merkurs ugæstfrihed, se Venus' overflade og oplev 'den blå planet' på afstand.

 

Begrebet alder får en ny målestok i rummet, og livet her på jorden fremstår som en uendelig lille, kortvarig oase i universet.

 

Hvis du klikker på YouTube-ikonet i højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

April 2015:

 

I midten af april breder anemonetæpperne sig i de gamle, danske løvskove. Men anemoner er ingen selv-følge. De steder, hvor naturskoven er ryddet, eller der har været dyrket nåletræ, mangler de helt.

 

I Charlottenlund Skov er der mange hektar anemoner, både hvide, gule og den sjældne svovlgule krydsning, som kun ses få steder.

 

Hvert anemone-individ kan dække mange kvadrat-meter, og de kan blive mange hundrede år gamle - måske langt ældre end skovens træer.

 

Hør her, hvordan anemoner vokser og forynger sig selv i det uendelige, se hvor mange blomsterskud, der kan være pr. hektar, og nyd det spektakulære sceneri, der er en arketypisk del af den danske natur i april.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

 

Maj 2015:

 

"Den danske bøgeskov springer ud omkring 1. maj" - sådan var det engang.

 

Men efter at en stor del af bøgetræerne er lavet af frø fra Mellemeuropa, og klimaforandringerne er begyndt, ja så er løvspringet blevet mere spredt.

 

Hør historien om, hvorfor bøgeskoven i Gribskov springer ud med en uges mellemrum på hver sin side af skovvejen. Og er der ikke noget med, at bøgen springer tidligere ud nu end for 50 år siden?

 

Kom med på tur i skoven ved løvspring. Se bøgene få blade, mens anemoner dækker skovbunden. Hør hvordan Munkebjerg-bøgene ved Vejle er med til at fortælle om klimaforandringerne, og hvordan vi selv påvirker løvspringet med hækkesaksen.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

Juni 2015:

 

Bæverne blev udryddet fra Danmark engang i jernalderen, men i 1999 blev de genindført i Jylland og i 2009 ved Arresø på Sjælland.

 

En bæverfamilie har lavet et bo få hundrede meter fra Ole Andersens skovfogedbolig, og han har fulgt dem med sit kamera gennem mange måneder.

 

Se Ole Andersens videooptagelser, og hør ham fortælle om bæverne i Pøleå og i de andre åer omkring Arresø. Lær at kende forskel på unge og gamle bævere, når de svømmer. Og følg dem mens de spiser og slæber grene sammen til deres bo og dæmninger.

 

Bæveren er vores største gnaver, der kan veje over 20 kg og blive en meter lang. Med sin flade hale og med svømmehud mellem tæerne svømmer den elegant i åens vand.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

Juli 2015:

 

I tusind år har skvalderkål bredt sig i danske haver og langs veje og stier. Måske var det munkene, der bragte den hertil som middel mod gigt, men den spreder sig villigt ved rodstykker i jord og ved frø.

 

Når den først har invaderet en have og får lov at vokse uhindret, danner den et tæt dække af blade og hundredevis af hvide blomsterskærme - egentlig et flot skue.

 

Men vil man have plads til andre stauder, må den begrænses, og det er ikke helt let. Hør hvad man kan gøre, og hvad man bør undgå.

 

Glem alt om at sprøjte den væk med Roundup. Det er ikke særlig effektivt, og Roundup hører slet ikke hjemme i villahaven. Det lader til at være kræftfremkaldende på mange pattedyr.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

August 2015:

 

En sommerhilsen fra Gudhjem, hvor Naturkanalens fotograf Thomas cruiser på sit 2-hjulede "Segboard" - en slags Segway uden styr, der netop er udviklet i Kina.

 

I foråret 2015 importerede vi et af de første til Danmark, og efter nogen tids balanceøvelse kunne vi køre det helt ubesværet på fast underlag, asfalt, brosten, samt op og ned ad bakker. Det har en indbygget, næsten lydløs, elektrisk motor og et kraftigt batteri, der rækker til op mod 10 km kørsel med 10 km/t. Segboard'et betjenes ved at vippe frem eller tilbage på dets to halvdele.

 

Nyd turen langs Gudhjems havn til Nørresand en augustdag, hvor luften var 25, men vandet kun 17½.

Desværre har Bygge- og Trafikstyrelsen forbudt brugen af Segboards på offentlig vej pr. 25/11-2015 til deres uskadelighed er blevet vurderet i en undersøgelse...

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

August 2015:

 

I Almindingen midt på Bornholm ligger et enestående naturområde - en selvskabt skov, dannet gennem 48 år på et urørt stormfaldsareal.

 

Natten mellem den 17. og 18. oktober 1967 blæste en orkan bøgeskoven omkuld i det sydlige Danmark, også på Bornholm. - 2,5 millioner kubikmeter træ væltede der!

 

På Bornholm blev et 3 hektar stort areal med ca. 300 væltede bøgetræer udlagt til urørt skov, og siden har naturen gendannet skoven på fascinerende vis.

 

Her afsløres for første gang historien om Europas ældste velbevarede stormfaldsforsøg, hvor naturen har fået lov at råde mellem de væltede træer - hvoraf mange stadigvæk lever - uden påvirkning af menneskehånd i næsten et halvt århundrede.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

September 2015:

 

Ved Torvehallerne i København holder Foreningen til Svampeundskabens Fremme svampeudstilling den 2. weekend i september.

 

Flemming Rune fortæller om svampene, deres artsrigdom og om, hvordan man klassificerer og identificerer dem korrekt.

 

På udstillingen ligger over 100 svampearter med navneskilte i forskellige farver efter spiseligheden. Men da der findes mere end 3.000 arter storsvampe i Danmark, vil man jævnligt finde arter, der er meget vanskelige at idntificere,

 

Man skal dog være helt sikker på identiteten af alle arter, man spiser - ellers er det bedre at holde sig til de vilde svampe, som Torvehallernes grønthandlere i weekendens anledning har fået hjem fra Sverige.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

Oktober 2015:

 

Når efterårsskoven lægger an til løvfaldet i oktober, bliver træer og buske forvandlet til et spraglet skue af grønt, gult, rødt og brunt.

 

Her kan du høre den naturvidenskabelige forklaring på naturens fantastiske farvespil - en fascinerende fortælling om efterårets kemiske forandringer i træer og buske.

 

Farveskiftet er tæt knyttet til afslutningen af bladenes fotosyntese, hvor manglende kvælstof, fosfor og kalium forårsager nedbrydning af bladgrøntet, mens ophobning af sukkerstoffer udvikler rødt.

 

Bølleljungen i Tisvilde Hegn stråler i (næsten) alle regnbuens farver de sidste uger, førend vækstsæsonen er forbi.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

November 2015:

 

Havtorn er en rigtig klitplante, som med sine lange rødder holder sammen på klitternes sand langs med kysten.

 

I løbet af sensommer og efterår har dens hunplanter udviklet hundredevis af orangegule frugter, der smager bittersurt, men indeholder store mængder vitaminer og Omega-fedtsyrer.

 

Den stikkende busk er beklædt med lange, spidse torne. Netop derfor har den i ældre tid været brugt til at holde kvæget væk fra sandede diger og skråninger.

 

I dag plantes havtorn ofte på motorvejsskråninger for at modvirke erosion, og efter den første nattefrost kan man se den stå uden blade, men med farvestrålende frugter på de nøgne grene.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

December 2015:

 

Mistelten er en plante, der vokser på træernes stammer som en halvsnylter. Den suger saft af træerne, men kan også selv lave fotosyntese.

 

I Landbohøjskolens have på Frederiksberg er nogle Mistelten blevet meterlange, og gartnernes teamleder, Lars Birck, har selv "sået" adskillige.

 

Se her, hvordan man gør, og hør de fascinerende historier fra den nordiske mytologi og fra Victoria-tidens England, som har tilført Misteltenen en ganske særlig magi.

 

Henimod nytårstid skal pigerne kysses under Misteltenen, hvis de skal have gode chancer for at blive gift i det følgende år. Men husk at plukke et bær hver gang, der kysses...

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

Januar 2016:

 

En klar frostdag i januar er Flemming Rune på besøg i Troldeskoven i Tisvilde Hegn. Gennem mere end 200 år har den udviklet sig fra de første såninger af skovfyr, der blevet lavet i Danmark fra 1793 til 1805.

 

Flere andre steder i landet har vi rester af disse såninger, bl.a. i Hornbæk Plantage og ved Bromme Lillesø nær Sorø, men Troldeskoven i Tisvilde Hegn er den eneste, der stadig eksisterer som hel bevoksning.

 

Derfor må Troldeskoven i dag anses som den ældste fyrreskov i Danmark.

 

Hør den fascinerende historie om den særprægede skovs tilblivelse, om sandflugt, flyvesandsdæmpning, svampeangreb, insekter og om naturfredningens begyndelse i 1906.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

Februar 2016:

 

Troldnød er den første busk, der blomstrer efter nytår. Når solen begynder at få varme midt på dagen i sidste halvdel af februar, står den i fuldt flor.

 

Hver gang det er tøvejr, folder blomsterne sig ud og danner farvestrålende duske på de nøgne grene.

 

Troldnød har sit navn fra de små frøkapsler, som hen på sommeren springer op med et knald og slynger frøene langt bort. Men frøplanter vokser langsomt de første år og er meget uensartede.

 

Derfor formerer man oftest buskene ved at pode grene af de vinterblomstrende Japansk og Kinesisk Troldnød på en stamme af den amerikanske Virginia-Troldnød. Det gør Troldnød til en ret dyr havebusk - men i februar er den alle pengene værd...

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

Marts 2016:

 

Når Marts-Violerne kommer i blomst, står foråret for døren. Det var munkene, der indførte dem til Danmark i tidlig middelalder som lægeplanter, og nu er de blevet en naturlig del af vores flora.

 

I modsætning til stedmoder-planter er violer fler-årige, og de spredes både ved frø og udløbere. På hvert frø sidder der et lille olielegeme, som myrer kan lide, så de tager ofte frøene med sig som proviant.

 

For 400 år siden skrev kong Christian den 4. i sin dagbog om forårets komme, da "en ganske hob blå fioler" stod i vejkanten ved Antvorskov.

 

Siden har digtere og naturelskere ladet sig betage af det tidlige forårstegn mange gange, og gourmeterne har lavet kandiserede violer. - Hør Flemming Rune fortælle Marts-Violernes farverige historie.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

April 2016:

 

Rød Hestehov er indbegrebet af gamle, danske herregårdsplanter.

 

I april blomstrer de omkring slotte, voldgrave og damme overalt i Danmark, og en måned senere dækkes de lavtliggende områder med Rød Hestehovs enorme "tordenskræppe-blade". Det inspirerede vores eventyrdigter H. C. Andersen til en fortælling om livet under skræppebladene.

 

En solrig forårsdag er Flemming Rune taget til Frederiksborg Slot, hvor Rød Hestehov har fået lov at pryde omgivelserne gennem generationer.

 

Her midt i blomsterpragten får du historien om de særprægede planter og deres mere end tusind år i Danmark - og ikke mindst om plantens brug som mirakelmiddel mod pest i 1600-tallet.

 

Hvis du klikker på ikonet i nederste, højre hjørne af videoen, kan du efterfølgende vælge fuldskærms-visning og HD for at få det skarpeste billede.

Maj 2016:

 

I maj måned farver millioner af mælkebøtter landskabet gult - fra byernes grønne arealer og haver til agerlandets gødskede enge.

 

De har fået det nedsættende navn 'Fandens Mælkebøtter', fordi de er så almindelige, men H. C. Andersen havde medfølelse med dem.

 

Hør Flemming Rune fortælle om mælkebøtterne i kulturhistorie og naturvidenskab, se de storslåede næroptagelser af blomsterne og deres frø, og lær om deres betydning i folkemedicinen.

 

Den afblomstrede kurvbund ligner et gammeldags bøtteskind, når frøene er fløjet bort som små faldskærme. Hvert frø kan danne en ny plante, og rødderne kan nå ned i mere end 2 meters dybde.

 

Men vidste du, at mælkesaften indeholder kautsjuk, der kan bruges til naturgummi...?

Juni 2016:

 

I slutningen af maj og begyndelsen af juni kan mange haveejere fryde sig over Rhododendron-buskenes overdådige blomstring.

 

For ti år siden anlagde Flemming Rune et bed med 20 forskellige Rhododendron- og andre surbunds-buske, og nu er det "vokset til".

 

Se resultatet og nyd nogle af de mest farvestrålende Rhododendron, der er i almindelig handel.

 

Som i enhver have vinder de stærke buske over de svage, og så gælder det om at have forudset tingenes gang. Ved at lave en haveplan kan man - til en vis grad - styre planternes udfoldelsesmuligheder.

 

Vurdér selv, hvor godt det er lykkedes for Flemming Rune og få gode ideer til din egen have. Der er over 500 forskellige Rhododendron at vælge imellem i Danmark - og mere end det dobbelte i udlandet...

Juli 2016:

 

Gederams kan farve hele landskaber med sine tusindvis af røde blomster midt på sommeren.

 

Når skovbevoksninger fældes, og jordbunden blotlægges, frigør svampe og mikroorganismer kvælstoffet fra den sure jordbund, og Gederams får en stor konkurrencefordel.

 

Med sine lette frø og hurtigtvoksende rødder kan den kolonisere store arealer på ganske kort tid - også på ruinerne efter 2. verdenskrig i Tyskland og England.

 

Se de fantastiske billeder og hør Flemming Rune fortælle den spændende historie om Gederams fra Middelhavet til Arktis og nyd blomsterhavet i fuldt flor.

 

Lær at få planten til at ramse (bræge) som en ged, og få et par gode tips til madlavningen.

August 2016:

 

I sidste halvdel af august kommer hedelyngen i blomst.

 

Flemming Rune har besøgt Sjællands største lynghede, Melby Overdrev, og fortæller om hedens historie og betydning.

 

Engang var hederne langt større end i dag og blev brugt til græsning og tørveskær. Man mente dengang, at hedelyngens blomstring kunne forudsige, hvor streng den følgende vinter ville blive.

 

I dag bevares de sidste heder som naturområder, hvor et myldrende plante- og dyreliv holder til. Alene på Melby Overdrev er der over 200 arter blomster og bregner.

 

Og nede i den sandede bund lever svampene og de mange hundrede forskellige insekter. Se f. eks. hvordan myreløven fanger sit bytte i små faldtragte.

September 2016:

 

September er kastanjetid. Henimod månedens slutning modnes Hestekastanjerne, og voksne og børn kan samle dem i tusindvis.

 

Hestekastanjerne har vi haft i Danmark i godt 300 år, og de er oprindelig kommet hertil fra Lilleasien. Hvert forår stråler træerne med deres "lys", store tilspidsede blomsterstande med masser af hvide blomster, og om efteråret dannes kastanjerne, der ikke smager godt pga. indholdet af bitterstoffer.

 

Anderledes er det med de Ægte Kastanjer. De er kommet fra Sydeuropa og har været har siden middelalderen. Om foråret blomstrer de med lange rakler ligesom birketræer. Til gengæld kan man spise de ægte kastanjer, efter de har været en halv time i ovnen.

 

Hestekastanjerne plages i disse år af Kastanje-minérmøl, der får bladene til at visne tidligt på efteråret. Kastanjetræerne overlever insektangrebene, men de er ikke længere så populære som bytræer.

Oktober 2016:

 

Strødam-reservatet nord for Hillerød udgør 160 ha af Gribskovs sydvestlige hjørne. Det er lukket for offentligheden pga. videnskabelige undersøgelser.

 

Dér har alle døde, knækkede og væltede træer fået lov at blive liggende i over 50 år - næsten 1000 stammer og store grene med en diameter over 20 cm.

Det har medført en rigdom af sjældne svampe og insekter, som ikke kan ses andre steder i denne del af landet.

 

Trænedbrydende svampe stortrives her i det naturlige kredsløb, hvor det døde ved ikke fjernes, men formulder langsomt.

 

De mange arter giver et indtryk af de muligheder, der er for at forøge naturindholdet ved at udlægge dele af produktionsskoven til urørt skov.

 

Hør Flemming Rune fortælle om de døde træer i reservatet og oplev de særprægede svampearter på nærmeste hold.

November 2016:

 

Fra bunden af Store Gribsø i midten af Gribskov lykkedes det for over 60 år siden at hente en boreprøve, der afslørede naturens udvikling gennem de seneste 6.000 år.

 

Hør Flemming Rune fortælle den spændende historie om, hvad Store Gribsø gemte, og se billeder af de mennesker, der gravede fortiden frem.

 

Store Gribsøs halve million kubikmeter vand har været udnyttet gennem mere end 400 år. I 1570'erne lod kong Frederik II grave en 8½ km kanal til Hillerød, dels for at få vand til sine karpe- og forel-damme i skoven, dels for at lede vand til slotssøen omkring Frederiksborg Slot.

 

Dengang var søens vand ikke så humusrigt og surt som i dag, og kongen havde et livligt fiskeri. Der blev bragt hundreder af store fisk til hoffets bord, og helt frem i 1900-tallet blev fiskeretten udlejet til en lokal restauratør.

December 2016:

 

På sandet mellem de vindblæste bjergfyr nær Sjællands Kattegatkyst er bunden dækket med laver. Mere end 100 arter danner busk- eller bladformede løv i Tisvilde Hegn - nogle arter er almindelige, andre sjældne.

 

Hør Flemming Rune fortælle om lavernes fascinerende liv og få et kig ind i deres indre, forstørret mange hundrede gange.

 

Se Stjerne-Rensdyrlav, der er forsundet på Sjælland, men sælges i plantecentrene under navnet "Hvidmos" til gravpynt på kirkegårde. I Sverige brugte man den førhen til at suge fugt i vindueskarmene.

 

Og lær hvordan man laver Fjallagrasasupa eller Grasamjölk af den særprægede lav Islandsk Kruslav, der også kaldes ''Islandsk Mos". En herlig ret på en iskold vinterdag...

Januar 2017:

 

Vedbend er vores største, hjemmehørende lian. Den kan sno sig 30 meter i vejret, op ad træstammer, skorstene og husmure.

 

Med hæfterødder holder den sig fast til underlaget uden at gøre stor skade på det. Den "indbinder" nærmest træernes stammer - derfor hedder den vedbend = "træ-bånd".

 

De tykke, læderagtige blade holder sig grønne vinteren igennem, fordi de kan holde på fugten. Et kig i mikroskopet afslører, hvor avanceret bladene er opbygget af forskellige celler - og de sætter planten i stand til at være stedsegrøn.

 

Vedbend blomstrer om efteråret, og bærrene modnes og bliver sorte midt i vinterkulden. Så er de klar til at blive spredt af fugle om foråret.

 

Hvis vedbenden bliver for stor, kan den skæres ned. Men pas på ikke at få "gartner-eksem". Vedbend er ikke til at spøge med...

Februar 2017:

 

Den sidste fredag i februar lagde sneen sig på træernes grene og forvandlede skoven til et eventyrlandskab.

 

Men solen er ved at få kraft med under en måned til jævndøgn, og temperaturen er lige på frysepunktet. Så sneen smelter i solskinnet.

 

Hør Flemming Rune fortælle om, hvordan frysepunktet har været brugt til at lave de historiske temperaturskalaer i 1700-tallet af svenskeren Anders Celsius og tyskeren Daniel Gabriel Fahrenheit.

 

Og forstå, hvordan træerne klarer sig igennem vinterkulden uden at stammen "frostsprænger", men i stedet hvert forår vågner til live igen.

 

Frysepunktet kan nemlig ændres, når der er behov for det...

Marts 2017:

 

Blå Anemoner er et af de allerførste forårstegn. Allerede i marts begynder de at blomstre, inden træernes løvspring, og før de selv får grønne blade.

 

Kaj Munk bragte dem som præst fra Lollands fede muld til den magre sandjord ved Vedersø i Vestjylland, og han skrev sit kendte digt om dem i 1943.

 

Bladenes form ligner en lever, og derfor har Blå Anemone været brugt mod leverlidelser i folkemedicinen siden middelalderen - og mod mange andre dårligdomme.

 

Frøene spredes ligesom hos Vintergækken af myrer pga. et lille olielegeme i enden af hvert frø. Men frøene kræver næringsrig jordbund for at spire, gerne med kalk.

 

Derfor findes de ikke i Vestjylland, undtagen hvor de er plantet.

April 2017:

 

Når påsken falder midt i april, er de mest frodige løvskove fyldt med kodrivere.

 

Flemming Rune er taget til Boserup Skov ved Roskilde, hvor blomstertæppet i skovbunden er flottere end de fleste andre steder i Danmark.

 

Den gamle løvskov har eksisteret i Boserup siden forhistorisk tid, men under Svenskekrigene i 1600-tallet faldt 2.000 store bøgetræer for øksen.

 

De blev brugt til forsvarsværkerne omkring København, og takket være Boserup Skovs træer, lykkedes det aldrig svenskerne at indtage København, og Danmark overlevede som nation.

 

Hør også fortællingen om Sankt Peters nøgler, der ramte jorden, om de jyske børn, der sugede nektar af "kopatte-blomsterne", og om antikkens Tolvgudeurt, som oprindelig var kodrivere.

 

 

Maj 2017:

 

Liljekonvallerne blomstrer i slutningen af maj på livet løs i vore haver, men inde på den mørke skovbund sætter de næsten kun blade.

 

De er udbredt over store dele af den nordlige halvkugle, og deres navn 'konval' stammer fra latin 'convallis', der betyder en mørk og indesluttet dal.

 

I gamle dage kaldte man dem Majliljer, og man forsøgte at anvende de grønne blade, de røde bær og de vellugtende, hvide blomster i folkemedicinen.

 

Men liljekonvaller er giftige. De indeholder mindst 40 forskellige glykosider, hvoraf mange påvirker hjertefunktionen. Hør Flemming Rune fortælle om planternes brug og giftighed og se, hvordan man kan få dem til at blomstre ved juletid.

 

Ifølge de gamle legender, var det Maria Magdalenes tårer ved jesu grav, som fik de første liljekonvaller til at spire frem.

Juni 2017:

 

I den øverste del af tangzonen langs kysten af Bramsnæs i bunden af Isefjord vokser skarntyden - en af Danmarks giftigste planter.

 

Lær hvordan man kender den fra andre planter, og hør Flemming Rune fortælle den fantastiske historie om skarntydens rolle som giftplante helt fra den klassiske oldtid og til nutiden.

 

I oldtiden indgik skarntydesaft i en drik, som dødsdømte fik serveret. Det var derfor skarntydesaft, der dræbte Sokrates i år 399 f.Kr., og det var muligvis også skarntydesaft, som Kleopatra begik selvmord med nogle hundrede år senere.

 

Værst er skartyden dog for vore husdyr. Kvæg er meget følsomme, heste noget mindre, og får og grise klarer giften bedst.

 

Men vi mennesker skal passe på. 30 gram frø eller et stort glas saft er dødelig dosis...

Juli 2017:

 

På De Kanariske Øer er over en tredjedel af alle plantearter unikke og ikke findes andre steder i verden - de er såkaldte endemer.

 

Hør Flemming Rune fortælle historien om, hvordan endemer opstår, og se nogle af verdens mest særprægede planter på Tenerife, 2100 meter over havet på plateauet omkring Teide-vulkanen, ved foden af Fortaleza-bjerget.

 

Her vokser bl.a. den røde Teide-Slangehoved (Echium wildpretii), som ikke findes mage til andre steder. Den kan danne en 2,5 meter høj blomsterstand med tusind røde blomster.

 

Kun med nød og næppe blev Teide-Slangehoved reddet fra udryddelse på grund af græsning for 60 år siden. Ved at lave Teide-plateauet til nationalpark uden græsning lykkedes det at sikre de sidste planter for eftertiden...

August 2017:

 

Når sommeren er ved at være forbi, træder hekseringene tydeligt frem i græsplæner og på græsmarker.

 

På en græsplæne syd for Hillerød fortæller Flemming Rune om hekseringenes biologi og folkehistorie - en varm augustdag efter en fugtig sommer.

 

Hekseringene dannes af svampe, som søger efter næring udefter i en ring, og nogle gange kan ringene blive enorme og flere hundrede år gamle..

 

Se flotte hekseringe af Elledans-Bruskhat, Mark-Champignon, Sortagtig Bovist og ikke mindst Kæmpestøvbold, der kan producere over 100 kg spisesvampe i en enkelt ring på et år.

 

Egentlig burde vi kalde ringene for "alfe-ringe", men på grund af de tyske hekse, der danser i ringene på Valborgsaften inden turen på kosten til Bloksbjerg, er de kommet til at hedde "hekseringe" på dansk.