Glimt 2015

MÅNEDENS GLIMT 2015

JANUAR:

 

Gul Fløjlsfod er en af skovens vilde svampe, der kan vokse på nedfaldne stammer i vinterens tøperioder.

 

Når det fryser, bliver svampene hårde som sten, og sne eller iskrystaller lægger sig ofte på hattene.

 

Så kan de brækkes af og tages med hjem til en god svampesuppe.

 

De hvide, bønnespirelignende "Enoki-svampe", som kan købes i supermarkeder er i virkeligheden Gul Fløjlsfod dyrket i mørke.

 

I Danmark dyrkes de kun i Tvedemose Champignongartneri nær Tappernøje.

 

Foto: Flemming Rune, 13. januar 1986.

FEBRUAR:

 

Især når sneen dækker Jægersborg Dyrehaves lidt over 1100 hektar, er der langt fra føde nok til områdets store flokke af krondyr, dådyr og sikavildt.

 

Hver dag vinteren igennem fodres de med hø, havreneg, majs og roer, som fordeles rundt omkring på dyrehavens foderpladser, som her ved Blå Bomme syd for Eremitageslottet.

 

De fleste af dyrehavens 1600 dådyr er sort- eller rødbrune, men der er også hvide dådyr, som første gang blev indført hertil fra Würtemberg i 1737.

 

I februar begynder hjortene at tabe deres gevir, og i løbet af foråret vokser et nyt frem - større og større år for år.

 

Foto: Flemming Rune, 6. februar 2015.

MARTS:

 

En kølig dag i begyndelsen af marts må fugle og smådyr bruge megen tid på at søge føde.

 

Så er det fristende for egernet at snuppe en af fuglenes mejsebolde i fuglehuset og spise den i ly, mens regnen begynder at tromme på taget.

 

Det røde egern blev indført til Bornholm, Djurs- land og Nordsjælland i begyndelsen af 1900-tallet fra Tyskland og Sverige. Dengang var der kun en sortbrun stamme af oprindelige, danske egern tilbage på Fyn og Midtsjælland.

 

Egernet laver kugleformede reder af kviste, blade og mos nær skovens trætoppe, og det forsvarer gerne et territorium på ca. 3 ha mod artsfæller af samme køn.

 

Førhen efterstræbte man egern for deres pels, og kødet blev spist, men siden 1994 har egernet været totalfredet i Danmark.

 

Foto: Flemming Rune, 3. marts 2015.

APRIL:

 

I midten af april springer tusinder af Rød Hestehov ud i de fugtige områder omkring vore gamle slotte og herregårde - som her ved Frederiksborg Slot.

 

H. C. Andersen kaldte dem Tordenskræppe og fortalte i eventyret 'Den lykkelige familie' om de to gamle vinbjergsnegle fra dengang, man spiste snegle på herregårdene og dyrkede "skræpper" til dem.

 

Det var nu munkene, som indførte planten i middelalderen, fordi de mente, at den olie, der kan presses af roden, var god mod bylder og pestsår.Siden blev Rød Hestehov plantet ved enhver ordentlig herregård, og dér har den dannet udstrakte tæpper mange steder.

 

De store "skræppeblade" udvikles efter blomstringen, men har intet med rigtige skræpper at gøre. Derfor opfandt botanikeren Erik Viborg navnet 'hestehov' til dem i 1793, inspireret af Følfod, der har lignende, men mindre blade.

 

Foto: Flemming Rune, 28. april 2006.

MAJ:

 

I slutningen af maj begynder larverne af eghjorten - Europas største bille - at spise sig fede dybt under jordoverfladen i gamle, formuldede egerødder.

 

Først efter 5 år som larve kommer eghjorten op som voksen bille, og så har den blot 4 uger at parre sig i og lægge æg, inden den dør.

 

Hannerne har altid været eftertragtede som samlerobjekter pga. af deres store "gevir". Men det var snarere ødelæggelsen af vore gamle ege-biotoper, der udryddede de sidste danske, eghjorte på Æbelø for over 60 år siden.

 

Nu forsøger man at genindføre eghjorten flere steder i Danmark ved at nedgrave larver, men der er endnu ikke kommet voksne biller ud af det. - Og den forarmede, danske natur levner stadig kun få levesteder for dem...

 

Foto: Flemming Rune, 28. maj 2012.

JUNI:

 

Juni er jordbærmåned!

 

Henimod Sankt Hans bliver jordbærrene modne, og så er der nogle få uger, hvor det går løs.

 

Siden midten af 1800-tallet, hvor den legendariske jordbærsort 'Vicomtesse Hericart de Thury' så dagens lys, er over 1000 jordbærsorter blevet til.

 

I Danmark fik vi 'J. A. Dybdahl' i 1909, og den blev umådelig populær i mellemkrigsårene med sine store, uregelmæssigt kamformede, smøragtigt bløde og utroligt søde "bær".

 

'J. A. Dybdahl' er stadig noget særligt, men findes nu kun i private haver og samlinger.

 

Dens jordbær kan kun holde sig kort tid, så de skal spises få timer efter plukningen. - Netop derfor er den haveejerens ultimative privilegium...

 

Foto: 'J.A.Dybdahl', Fl. Rune, 15. juni 2014.

JULI:

 

Landsvalerne har travlt hen over sommeren.

 

De har bygget rede oppe under tagudhænget på det gamle bindingsværkshus i Gudhjem (Åbogade 28x), og ungerne er blevet store og kræver konstant fodring.

 

Når hunnen med den rødbrune strube kommer til reden, så ryger ungernes næb på vid gab, og der klynkes hjerteskærende.

 

Men i slutningen af juli er det ved at være overstået. Ungerne gør flyveøvelser på redekanten, og i løbet af få timer forlader hele kuldet reden.

 

De to unger på billedet fløj fra reden få timer efter, at billedet blev taget - deres to søskende var netop fløjet.

 

De har en lang tur til tropisk Afrika foran sig for at overvintre inden næste års besøg i Danmark.

 

Foto: Flemming Rune, 29. juli 2015.

AUGUST:

 

I august modnes tyttebærrene på den jyske hede, og overalt hvor den hårdføre dværgbuskplante har fået fodfæste i de tørre dele i landets lyngmoser og fyrreplantager.

 

Nogle steder kan bærrene samles i mængde efter en god sommer, andre steder må man nøjes med et par håndfulde.

 

Bærrene indeholder store mængder æble-, citron- og benzoesyre, der nærmest gør dem selvkonserverende, så man kan opbevare dem med ganske lidt sukker, hvis man vil. Tyttebærsyltetøj er dog det bedste!

 

Planten breder sig ved rigt forgrenede, underjordiske udløbere og kan danne store, lave krat, der i virkeligheden består af ganske få individer.

 

Den kan fint overleve brand på heden, hvor den skyder villigt igen fra den afbrændte jordbund.

 

Foto: Flemming Rune, 8. august 2012.

SEPTEMBER:

 

Siden begyndelsen af 1990'erne er den danske kronvildtbestand blevet tredoblet, så vi i dag har nær ved 15.000 krondyr i Danmark.

I alle dele af Jylland kan man opleve hjortenes brunstbrøl i september, og også på Sjælland bliver krondyrene mere og mere almindelige.

 

I Jægersborg Dyrehave er samlet omkring 300 krondyr, og de er så vant til skovgæster, at man med lidt tålmodighed kan få dem til at komme ganske tæt på.

 

Det tiltrækker hvert efterår naturfotografer fra store dele af Europa, og der er en uskreven regel om at holde sig nær skovvejene for ikke at forstyrre brunstscenariet og forsinke parringen.

 

Af Dyrehavens lidt over 50 kønsmodne hanner indtager de 15 største deres egen brunstplads i september, hvorfra de holder andre hanner borte med brøl og om nødvendigt sænket gevir og kamp.

 

Foto: Flemming Rune, 25. september 2015.

OKTOBER:

 

I oktober er planterne i fuld gang med at forberede sig på vinterens komme. Der er kun få uger tilbage af sæsonen, førend kulde og for lidt lys sætter en stopper for væksten.

 

Nogle 2-årige plantearter har særlig travlt. De er spiret frem fra frø tidligere på året og skal nå at udvikle en stor, næringsfyldt pælerod og en kraftig bladroset for at kunne sætte et meterhøjt skud til næste år.

 

På Peberholm, den nye, 130 ha store ø i Øresund, har mere end 500 plantearter etableret sig siden årtusindskiftet.

 

Nogle er forsvundet igen, men Horse-Tidsel holder stand sammen med Ager-Tidsel og flere store, tidsellignende knopurter.

 

Den udvikler hver sensommer store, flade, Kær-Tidsellignende rosetter, som det følgende år skyder en meter i vejret og får 3 cm store, purpurrøde blomsterkurve.

 

Foto: Flemming Rune, Peberholm, 3. okt. 2006

NOVEMBER:

 

Når det første tykke snelag lægger sig ved vinterens begyndelse, og dag/nat-temperaturen svinger omkring frysepunktet, kan der udvikles store rimfrostkrystaller på sneoverfladen.

 

På engelsk kaldes disse snekrystaller for ’surface hoar’. De dannes typisk om natten, hvor temperaturen falder og afkøler sneens overflade mere end snelagets indre. Herved trænger vanddamp ud af sneen og krystalliserer på overfladen som store, flade, facetterede iskrystaller.

 

Disse kan have de mest fantastiske former og er alle bygget op over det hexagonale (sekskantede) mønster, som vandmolekyler arrangerer sig i, når de krystalliserer.

 

Snekrystal-morfologi (’snowflake science’) er en videnskab for sig selv, hvor kemi, fysik og matematik mødes på forunderlig vis. Se f.eks. hjemmesiden www.snowcrystals.com, hvor videnskaben forklares med de flotteste fotos.

 

Foto: Flemming Rune, 23. november 2015.

DECEMBER:

 

Julerosen er en stor ranunkelplante, som gerne vil i blomst, netop når dagene er allerkortest.

 

Den vokser naturligt i Mellemeuropa og Central-asien, og den har været dyrket i Danmark siden middelalderen. Dens gamle navn er Nyserod, fordi rødderne blev tørret og brugt som nysepulver. Kun siden midten af 1800-tallet har vi kaldt den Julerose.

 

Alle juleroser indeholder hjertevirksomme glykosider og bitterstoffet protoanemonin, men forgiftninger er sjældne. Hvis man tygger på et blad, prikker det i tungen og smager skarpt, så man mister lysten til mere.

 

I blomstens midte ses 4 grifler, der er omgivet af en mængde støvdragere. Rundt om dem er kronbladene omdannet til små kræmmerhuse med honning i bunden. Bægerbladene har i stedet vokset sig store og fungerer som blomstens krone - rødlige, hvide eller grønne.

 

Foto: Flemming Rune, 29. december 2015.