JANUAR:

Lav hører til vores mest robuste, levende organismer. De kræver ikke megen næring, kan overleve fuldstændig udtørring, og i tør tilstand tåler de både streng frost og høj varme.

På egekrattets sneklædte grene nær kysten kan man se den rigt grenede Melet Grenlav, den krusede, orange Almindelig Væggelav (over midten) og den lille, bladformede Rynket Skållav (længst til højre).

Når de er tørre og frosne befinder de sig i en slags dvaletilstand, men i fugtigt tøvejr lever de op påny og kan igen optage fugtighed fra luften.

De vokser langsomt, måske en centimeter om året når det går hurtigst, men på steder, hvor livet er barsk og træerne også vokser langsomt, har laverne det fint.

Foto: Flemming Rune, 22. januar 2016.

FEBRUAR:

I slutningen af februar begynder de første rakle-bærende træer og buske at udsende pollen i luften for at bestøve hunblomsterne.

Et enkelt bundt hassel-rakler som på billedet danner mange tusind pollen, og det kan give problemer for alle med pollenallergi.

"Pollentallet", der udsendes dagligt i pollen-sæsonen af DMI i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, angiver det gennemsnitlige antal pollen pr. kubikmeter luft pr. døgn, 15 meter over jorden.

Pollentallet for hassel anses for højt, når det er over 15, men det har en enkelt gang været 171, selv om hassel gerne står beskyttet under høje træer, hvor det ikke blæser så meget.

I modsætning hertil stiger pollentallet for birk næsten hvert forår til over 1000 i København.

Foto: Flemming Rune, 29. februar 2016.

MARTS:

Kirsebær-Kornel er indført fra Sydeuropa og Tyrkiet og bliver til et lille, men ret bredt havetræ, som sætter farve på det tidlige forår.

Et væld af små, knaldgule blomster folder sig ud i små skærme på de nøgne grene et par måneder før løvspring.

I løbet af sommeren udvikles de aflange, kirsebærlignende frugter, som bliver mørkerøde ved modenhed. De spises især af solsorte og drosler, og frugtkødet kan bruges til et syltetøj med en noget særpræget smag.

Kirsebær-Kornel vokser langsomt de første mange år, men kan dog nå 4-5 meter både i bredde og højde på ca. 30 år. Kronen af Danmarks største Kirsebær-Kornel ved Ledreborg målte i 1990 16 meter i diameter.

Veddet af Kirsebær-Kornel er meget hårdt. Det er ideelt til drejerarbejder og fint håndarbejde, og det modtager let politur.

Foto: Flemming Rune, 10. marts 2014.

APRIL:

I begyndelsen af april kommer snogene frem efter vinterens dvale og begynder at varme sig i forårssolens stråler langs åer, søer og moser.

Eter en måneds tid har de skiftet ham og er klar til at parre sig. Hunnerne lægger deres befrugtede æg hen på sommeren under visne, fugtige blade, men de klækkes først i september.

Et kuld består gerne af 12-15 unger. De kan spise snegle uden hus og insekter med det samme, men de kan også gå i vinterdvale helt uden at spise. Hvert år vokser snogene godt 10 cm, indtil de er en meter lange. De kan blive over 20 år.

Snoge har været fredet siden 1981, men er stadig i tilbagegang, fordi deres levesteder og byttedyr som voksne (frøer og tudser) er blevet sjældnere. De er helt ugiftige, men kan afgive et ildelugtende sekret ved berøring.

Foto: Flemming Rune, 24. april 2009.